Astrid skrev: “Du nævner, at man ikke tager på af frugt, men jeg har altid hørt det samme som diætisten siger, at jeg ikke må spise frugt (eller kun lidt), når jeg vil tabe mig, og det er fordi frugt indeholder mange kalorier og kulhydrater forstyrrer mit blodsukker!? …”
En anden skrev: “Nu bliver jeg i tvivl. Må jeg virkelig gerne spise frugt, når jeg er i gang med at slanke mig? Det lyder helt forkert i mine ører! …”
Mit svar:
I mange tilfælde kan netop det at inkludere nok frugt i kosten gør det mere overkommeligt at tabe sig på en måde, der er til at holde ud i længden.
Der findes mange modstridende oplysninger om, hvorvidt det er klogt at spise frugt, når du vil ned i vægt.
De fleste, der vejleder overvægtige, fraråder, at overvægtige spiser frugt, eller de anbefaler, at overvægtige holder sig til små mængder, så længe de taber sig.
Men det er sjældent en god anbefaling!
Du kan med fordel vælge:
- de frugter som du holder mest af
- de frugter som i størst udstrækning tilfredsstiller din trang til sødt
- de frugter som har den højeste slankeværdi.
Selv om frugt generelt indeholder flere kalorier end fx grøntsager, har flere undersøgelser vist, at overvægtige, der spiser meget frugt, faktisk har lettere ved at tabe sig.
Læs mere i artiklen: Bliver man fed af frugt
De fleste danskere spiser for lidt frugt. Det gælder også overvægtige. Det er derfor næsten altid en stor fejl, at fokusere på frugt som et problem. De fleste overvægtige vil have stor gavn af at spise mere frugt.