Måltider

Både det, du spiser, måden du spiser det på, hvornår du spiser, og i hvilken rækkefølge du spiser måltidet i, kan have en betydning for, hvor let du bliver mæt uden at indtage for mange kalorier.

---

Når du planlægger måltider, så tilstræb, at hvert hovedmåltid er et måltid med masser af grøntsager og kun moderate mængder af anden mad. På den måde får du på en enkel måde et måltid med høj slankeværdi.

Du kan fx spise rå, halvrå, dampkogte eller lynstegte grøntsager sammen med moderate mængder kartofler, brune ris, sorte ris, fuldkornspasta, quinoa eller hvad du ellers lige har lyst til.

Du kan også vælge at spise moderate mængder bælgfrugter eller små mængder animalske fødevarer sammen med dine grøntsager.

Du kan naturligvis også vælge mange grøntsager sammen med moderate mængder kartofler, ris eller pasta samt enten lidt bønner eller lidt animalsk.

Der er mange muligheder men uanset, hvad du vælger, handler det om, at det samlede måltid gør dig mæt og tilfreds — samtidig med, at det har en høj eller relativ høj slankeværdi — og det klarer du ofte bedst ved at spise mange grøntsager.

Du kan variere, hvilke grøntsager, du spiser, blot du spiser store mængder. Du må gerne spise et kilo grøntsager eller mere dagligt, hvis du har lyst. Der er ingen begrænsninger på grøntsager. Spis dig blot mæt i mange grøntsager sammen med mindre til moderate mængder af anden mad, og du er godt på vej til at have løst dine vægtproblemer.

Du kan flytte dine slankeegnede måltider rundt, som det passer dig bedst. Det er fx helt fint at spise en tallerken grød som aftensmad i stedet for morgenmad eller en suppe eller grøntsagsret i stedet for traditionel morgenmad.

Du kan spise tre hovedmåltider og evt. et par mellemmåltider i løbet af dagen. Du kan også vælge at spise mindre portioner flere gange dagligt og helt udelade egentlige hovedmåltider.

Du kan springe morgenmaden over. Du kan springe frokosten over. Du kan springe aftensmaden over. Du kan nøjes med et eller to daglige hovedmåltider og klare dig med sunde snacks og mellemmåltider resten af tiden. Du kan droppe hele ideen om egentlige hovedmåltider og blot småspise, når du er sulten. Du kan vænne dig til at spise to eller tre hovedmåltider og helt fravælge mellemmåltider.

Du kan spise en stor råkostsalat som morgenmad, hvis du har lyst, eller du kan spise en kæmpe råkostsalat (evt. sammen med noget andet) som dagens sidste måltid.

Der er igen regler for, hvornår du skal spise hvad. Find de måltider og det måltidsmønster, der passer dig bedst. Det eneste, som betyder noget, er, at du lærer kun at spise, når du er sulten, og spiser nok mad med høj slankeværdi, og spiser på de tidspunkter, der passer dig bedst.

Spis i en bestemt rækkefølge

Du kan tilrettelægge dine måltider på en måde, så du bliver mæt og tilfreds af færre kalorier. Det gør du ved at spise dine måltider i en bestemt rækkefølge.

Det er en fordel at spise mad med høj slankeværdi før mad med lav slankeværdi. Jo mere mad med høj slankeværdi, du spiser før mad med lavere slankeværdi, desto færre kalorier skal der til, før du bliver mæt af måltidet. Prøv derfor, så vidt det er muligt, at vente med mad med lav slankeværdi til senere i måltidet.

For de fleste mennesker er det let eller overkommeligt at spise maden i en bestemt rækkefølge, men selv om det er en relativ let ændring, kan den gøre en stor forskel, hvis det lykkes for dig, at gøre det til en vane ved alle eller de fleste af dine måltider.

Du behøver ikke at spise på nedenstående måde for at tabe dig, men det er en ændring, som gør dig mere mæt, selv om du indtager færre kalorier.

Det bedste måltidsmønster er:

Først:

Begynd måltidet med en råkost eller en grøntsagssuppe.

Dernæst:

Spis derefter mange grøntsager sammen med noget andet. Grøntsagerne bør udgøre mindst 50% på din tallerken og gerne mere, så længe du ønsker at tabe dig. Grøntsagerne kan være rå, dampkogte, letkogte eller lynstegte.

Resten af tallerkenen kan fx indeholde kartofler, pasta, hele korn, bælgfrugter, kød eller fisk.

Tag den med ro. Spis i en afslappet stemning. Tyg maden længe og nyd den.

Stop med at spise, før du er mæt. Spis dig kun ca. 80% mæt (stop med at spise, når du stadig er en lille smule sulten).

Til sidst:

Slut af med frisk frugt.

Du stopper altså med at spise, før du er helt mæt, og slutter af med en “dessert” i form af et stykke frugt. Hvis du ofte har lyst til noget sødt efter et måltid, vil den lyst forsvinde pga. frugten.

Du er nu mæt på en behagelig måde, uden at være overmæt.

Ved at spise mange grøntsager og anden mad med høj slankeværdi før anden mad, begynder du måltidet med de fødevarer, der indeholder færrest kalorier, når du er mest sulten, og du vil på den måde have stillet den værste sult, før du begynder på de mere kalorierige fødevarer.

Hele pointen er at spise mad med høj slankeværdi først i måltidet.

Du kan fravælge frugten sidst i måltidet, hvis du har let ved at stoppe med at spise, før du får for meget, og du normalt ikke har lyst til noget sødt efter måltider.

Selv hvis du vælger at spise nogenlunde, som du plejer, vil ovenstående måltidsmønster sandsynligvis alligevel hjælpe dig ned i vægt, fordi:

1) Du bliver mere mæt af færre kalorier.

2) Du får flere sunde frugter og grøntsager ind i din kost.

Din tjekliste

[frontend-checklist name=”Sikker slank — godt i gang”]

Nedenfor kan du skrive dine kommentarer, spørgsmål eller forslag til ovennævnte — og/eller evt. svare på andres kommentarer …